Apr 5, 2024
I denne episode har vi besøg af instruktør og manuskriptforfatter Michael Noer.
Michael startede karrieren med dokumentarfilm, før han sprang ud i
sin fiktionsdebut, den brutale fængselsfilm ’R’ i 2010. Herefter er
det blevet til 4 danske spillefilm, en populær serie og en
Hollywood-film.
Vi kommer forbi alle titlerne, der altså tæller ’Nordvest’, ’Nøgle
hus spejl’, ’Papilion’, ’Før Frosten’, DR-serien ’Huset’ og hans
biografaktuelle værk ’Birthday Girl’ med Trine Dyrholm, der besøgte
podcasten i sidste episode.
Vi kommer forbi den røde tråd i Michaels film, hvordan han bruger
socialrealisme og indignation til at skabe historier, Ghita Nørby,
fængselsfilm, problemer på settet, oplevelsen med at lave
amerikansk film med Hollywood-stjerner og hvorfor han sagde nej til
at lave ’Sicario’, der senere blev til en stor actionfilm af
Dune-instruktør Denis Villeneuve.
’Birthday Girl’ kan ses i de danske biografer fra 4. april, og
handler om Nanna, der er taget på cruisetogt for at fejre datteren
18-års fødselsdag. Men turen går langt fra som håbet.